Ansøg job

Erfaren kosmetolog

Bliv en del af et dream team!

CLINIQUE NOIR søger en dygtig lægeeksamineret kosmetolog, som har 3-5 års erfaring fra anden skønhedsklinik, der ønsker at indgå i en succesfuld trio i vores kosmetologiske afdeling i København.

Du brænder for skønhedsbranchen og den kosmetiske legeplads er netop der, du føler dig 100% hjemme. Du er engageret, selvstændig, initiativrig og mestrer kunstarten “kundeservice” til UG.

Det er vigtigt at du er udadvendt og at du medbringer godt humør, derudover er en fleksibel indstilling også et must. Du vil nemlig blive en del af CLINIQUE NOIR’s travle hverdag, så at være struktureret og have personlig drivkraft er en nødvendighed.

Arbejdsopgaverne fordeler sig på behandlinger indenfor følgende områder:

  • “Hollywood” carbon peeling med laser.
  • Frugtsyrebehandling med pHformula samt Mesoesthetic.
  • Voksbehandling med Lycon.
  • Eyelash extensions.

Derudover vil du varetage opgaver inden for daglig drift, besvare kundemails, besvare telefonopkald, deltage i events samt rejser til udlandet, hvor du vil deltage i kongresser, undervisningsdage etc.

CLINIQUE NOIR giver dig et alsidigt job, hvor fokusset er skønhed. Vi sætter en ære i at have tilfredse kunder, og vi sørger for at kunden ikke kun går ud med forhøjet selvværd, men også blev en oplevelse rigere. Selvom vi arbejder på højt niveau er det vigtigt for os, at du glæder dig, til at møde på arbejde om morgenen, den glæde skaber vi sammen.

Stillingen er fast med 37 timer om ugen, tiderne kan svinge, men som udgangspunkt indenfor vores almindelige åbningstider.

Hvis du vil være med til at danne rammerne for en majestætisk, travl, professionel og seriøs klinik og ovenstående har vakt interesse, så send en motiveret ansøgning inklusiv dit CV med et billede af dig selv.

Ansvarsområder

  • Behandling af kunder.
  • Rådgivning af produkter til kunder.
  • Daglig dialog med afdelingsleder.
  • Deltagelse i møder, kurser samt events.

Vi tilbyder

  • Gunstige vilkår.
  • Mulighed for avancering og videreuddannelse.
  • Mulighed for rejseaktivitet.

Kvalifikationer

  • Uddannet lægeeksamineret kosmetolog.
  • Min. 3-5 års erfaring fra kosmetisk -eller skønhedsklinik.
  • Min. 1-2 års erfaring med intim voksning (brasiliansk, Hollywood etc.)
  • Højt fagligt niveau og engagement.

Uddannelse

Du er færdiguddannet kosmetolog og er du allerede oplært i brugen af pHformula og-/eller Mesoesthetic, er dette en klar fordel.

Vi ser gerne at du har 3-5 års erhvervsfaring fra anden klinik med nærværende behandlinger og besidder en habil erfaring heri.

OBS! Vi modtager ikke  ansøgninger fra nyuddannede kosmetologer eller praktikanter.

Tiltrædelse
Snarest muligt..

Løn
Løn efter aftale.

Charlie Rytter er co-founder og er ansvarlig for marketing, backoffice og rekruttering af nye medarbejdere.

Ansøg jobbet

Ønsker du at ansøge jobbet, send os en jobansøgning samt dit CV på e-mail.

  22 54 40 77
  charlie@cliniquenoir.dk

CLINIQUE NOIR

CLINIQUE NOIR som arbejdsplads

Klinikken er placeret på den velkendte H.C. Andersens Boulevard i København og er en etableret spiller i branchen, der udfører behandlinger indenfor botox, fillers, laser, ansigtsbehandling, voks m.m.

Vi har en solid patient portfolio, der fast kommer i klinikken og får udført deres behandlinger.

Om klinikken